Er du vild med sociale medier? Elsker du at tage billeder og lave video, eller kunne du tænke dig at blive bedre til det?
På vores Medielinje får du grundlæggende viden om foto og videoproduktion. Du kommer til både at tage og redigere billeder og video til vores egne sociale medier og hjemmeside, men også til eksterne samarbejdspartnere. Du lærer om ”den gode historie”, og hvordan laver man et godt opslag.
På linjen her producerer du ofte indhold for Finderiet, som er Strømmens store genbrugsbutik. Finderiet har mere end 4000 følgere på Facebook og et stadigt stigende antal på Instagram.
Mens du er på Medielinjen, vil du blive oplært i opgaver såsom:
Det er målet, at du udvikler både faglige, sociale og personlige kompetencer, som du kan bruge både i praktikker, samt i videre ansættelser eller uddannelse.
“Man kan godt blive lidt stolt, når et billede, man har taget, kommer i avisen,” siger Karina, der går på Strømmens Medielinje.
På linjen arbejder vi sammen som et team. Alle har deres roller, og det er vigtigt, at alle gør deres bedste.
“Hvis lyden for eksempel ikke virker, kommer videoen ikke til at fungere”, fortæller Karina.
Hun ved endnu ikke, hvad hun skal lave, når hun er færdig på sin STU, men hun tror på, at hun kan bruge de kompetencer, hun får på Medielinjen, i mange forskellige jobs.
Ved viceforstander Annette Bærnholdt