Bo i Adelgade

Bokollegiet i Adelgade ligger midt i den pulserende midtby, hvor du er tæt på forretninger, kultur og caféliv. Ikke langt herfra kan du finde ro i den smukke natur, der omgiver Randers.

På Adelgade er der 14 etværelses lejligheder med eget bad. Du har altså dit eget sted, hvor du kan være dig selv, men samtidig bor du dør om dør med andre unge, som du kan mødes med i det fælles køkken og opholdsrummet. Her arrangerer vi ofte fællesspisninger og sociale aktiviteter.

Bostøtte

Når du bor på vores bokollegie i Adelgade, får du samtidig hjælp af vores bostøtter. Du får én primær bostøtte, men du kan altid få hjælp af de andre.

Bostøtterne kan hjælpe dig med de ting, netop du har brug for. Det kan være at blive vækket om morgenen og komme op, spise måltider sammen, være med til sociale aktiviteter eller støtte dig, når du har det dårligt fysisk og psykisk.

Hvis du har brug for det, kan de også tage med dig til læge, tandlæge, psykolog, psykiater eller anden behandling – eller når du skal til møder, fx med kommunen, din uddannelsesinstitution eller arbejdsplads.

Bostøtterne støtter dig også i, hvordan du rydder op, gør rent, vasker tøj, køber ind, laver mad og ordner din økonomi og E-boks. Alt sammen med henblik på, at du er dag vil kunne klare dig selv i egen bolig.

I kollegiet er der bostøtter til stede til morgenvækning alle hverdage. Derudover er de i huset mandag-torsdag fra kl. 13-21/22 og i snit 12 timer i weekenden.

Husleje og indskud

I Adelgade er huslejen 3.250 kr. + 550 kr. i el, vand og varme. Her får du cirka 1.500 kr. i boligstøtte. Indskuddet er 14.149 kr. og kan søges som kommunegaranteret indskudslån.

Book en rundvisning og en samtale

Ved viceforstander Annette Bærnholdt