Ekstern praktik

Du vil under din STU prøve flere praktikker, hvor du får mulighed for at arbejde inden for forskellige brancher. Praktikkerne skal hjælpe dig med at finde det arbejdsområde, der har din interesse, og som matcher dine kompetencer og hensyn bedst.

Du vil som udgangspunkt følge værkstedsundervisning det første år af din STU. På andet år vil du i kombination med værkstedsundervisningen prøve forskellige praktikker af kortere varighed. På dit tredje år kommer praktik til at fylde mere og mere, og du får mulighed for at øve og træne arbejdsopgaver og timer i et roligt tempo. Du vil altid blive fulgt tæt af praktikvejleder.

Efter hver eneste praktik skriver vi ned, hvilke opgaver, du har haft, om der er blevet taget særlige hensyn til dig, og hvor mange timer, du har arbejdet om ugen. Alle disse beskrivelser skriver vi sammen på dit tredje år, og så får du beskrivelsen med dig, når du stopper på Strømmen og skal på Jobcentret. Med en god beskrivelse kan Jobcentret nemlig bedre hjælpe dig i et job, der passer til netop dig.

OBS: Vi tager altid individuelle hensyn på vores STU. Det betyder, at nogle elever allerede kan komme i praktik på det første år eller alle tre år, hvis de føler for det – og andre kommer slet ikke i praktik, hvis det ikke kan lade sig gøre fysisk eller psykisk for dem.

Book en rundvisning og en samtale

Ved viceforstander Annette Bærnholdt